Om college Uddannelsen Bolig Tilmelding FAQ Kontakt En dag i stalden

 

FAQ

Vi har prøvet at samle de mest stillede spørgsmål om DHC her. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. 

1 Kan man kun gå på Danish Horse College i et år

Nej du vælger selv om du vil gå her 1, 2 eller 3 år.

2 Hvad er adgangskravene til DHC?

Du skal have gennemført 9. klasse, være erklæret gymnasieegnet og være ambitiøs omkring din ridning

3 Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan læse mere om hvordan du tilmelder dig under fanebladet "TILMELDING"

4 Hvornår får jeg at vide om jeg er optaget?

Alle er som udgangspunkt optaget så længe vi har ledige pladser. Er alle pladser taget når du tilmelder dig, får du hurtigts muligt besked.

5 Hvor gammel skal man være for at komme på DHC?

Der er som sådan ikke noget alderskrav, du skal bare have gennemført 9. klasse.

6 Hvor mange timers rideundervisning får jeg?

Du får 3 lektioners undervisning ved berider om ugen. Rideundervisningen er integreret i ungdomsuddannelsen og derfor foregår træningerne ofte som morgentræning og dermed, som en del af skoledagen.

7 Kan man købe mere undervisning?

ja det er muligt at tilkøbe mere hjælp og undervisning hos vores berider hvis nødvendigt.

8 Hvor tit er der springundervisning?

En gang om ugen. (eller efter aftale)

9 Hvad koster det at gå på DHC?

Det koster max kr. 9450,- pr. måned. Du kan se mere specifik beskrivelse af prisen under fanebladet "Om College". Prisen er inkl. kost og logi på Campus Djursland, rideundervisning, opstaldning af 1 hest inkl. foder (også stråfoder), facilitetsafgift, logobeklædning til dig og din hest og diverse fællesture Der er et optagelsesgebyr på kr. 8.500,-. Optagelsesgebyret skal indbetales senest 1. marts for at reservere pladsen.

Som udgangspunkt binder man sig for 1år af gangen, men ved udmeldelse i et igangværende skoleår betaler man for indeværende måned + næste måned.

10 Hvor tit fodres der på  Djurslands Rideklubben?

4 gange dagligt.

11 Er der græsfolde?

Nej det er hovedsageligt jordfolde.

12 Hvilke faciliteter er der i rideklubben?

Der er 2 ridehaller, én på 20x40 m og én på 20x60 m., 4 dressurbaner, 2 springbaner en lysbane og en opvarmningsbane.

13 Hvor mange bor man sammen på Collegeværelserne?

Man bor 2 sammen på værelserne.

14 Kan jeg få SU?

Ja, hvis du er fyldt 18 år kan du søge SU.

15 Er det muligt at søge om støtte til opholdet?

Der er desværre ingen kendte støttemuligheder.

16 Hvad hedder uddannelsen?

Du kan vælge mellem STX,  HTX, HHX, HF og  EUX

17

Hvad kan jeg bruge uddannelsen til?

På STX får du en bred viden om mange forskellige fag. Formålet med en stx er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse. Der er mulighed for at få fordelt uddannelsen over 4 år, hvis man har brug for det, det aftales i så tilfælde med rektor.

På HTX er de naturvidenskabelige fag højt prioriteret, og tit er det netop disse fag, man skal bruge for at komme ind på en videregående uddannelse, derfor åbner dette gymnasie i særdeleshed mange døre

På HHX er der et særligt fokus på fag som virksomhedsøkonomi, afsætning, økonomi og erhvervsret.

HF er er målrettet dig, som ønsker at læse videre på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Med en udvidet fagpakke vil det også være muligt at læse videre på en universitetsuddannelse.Der er mulighed for at få fordelt uddannelsen over 3 år, hvis man har brug for det, det aftales i så tilfælde med rektor. 

EUX-forløb er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, og du vil derfor skulle have fag på gymnasie niveau i forbindelse med din erhvervsuddannelse.

18 Skal man bo på College?

Man får mest ud af forløbet, hvis man bor på college, da en stor del af oplevelsen er det sociale sammenhold. Men det er muligt at blive dagelev – prisen reduceres så til kr. 5.500,- pr. måned. 

19 Er der mad i weekenden og må man blive i alle weekender?

Der er mad i alle weekender undtagen i ferier. Du er altid velkommen til at blive, selvom serviceniveauet er nedsat i ferierne.